Ryegård

Volborg herred

Ryegårds gods 1387

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i Volborg herred

Det tredje Ryegaard stod færdigt i 1880, igen en meget tidstypisk bygning nu med tre fløje, kamtakkede gavle, midtertårn med et stejlt tag og meget store vinduer alle steder. Bygningen var i røde mursten og bygget med meget brede spænd mellem de bærende mure. Indretningen af bygningen samt byggemåden gjorde den efterhånden ubeboelig, da antallet af tjenestefolk mindskedes efter Anden Verdenskrig. Herskabet flyttede ind i Enkesædet, og slottet blev kun sjældent brugt. I 1974 blev det revet ned, og slotsholmen er i dag tom for bygninger.
ccccccccccccccccccccc                             

Ryegård 
Ca.1200-1350 Ryegaard ligger ved Kirke Såby. Oprindeligt tilhørte godset i og omkring landsbyen Rye (Rye sogn) kronen.  
1350-1362 Det ældste og første Ryegaard lå i selve Rye by, umiddelbart vest for kirken. Her er sporene af en frådstensbygning og en murstensbygning afdækket. Herregårdens historie kan følges tilbage til 1350, da hr. Folmer Olufsen Lunge mageskiftede sine godser i Hammer og Bårse herreder til kongen mod det gods, denne havde i »Grewens Rydhe« i Volborg herred. 
1362-1387 Siden korn Rye til broderen, rigsråd hr. Jakob Olufsen Lunge (død senest 1387). Denne må have mageskiftet noget af Ryegård eller det hele med sin hustru Karen Myndel, for i skiftet efter ham 1387 angives Ryegård som hendes. Hun havde selv et par godser, han på denne måde kan have overtaget.
1387-1403 På skiftet efter ham 1387 tilfaldt hovedgården i Rye med andre gårde i samme by den da umyndige søn Oluf Jacobsen Lunge, der døde senest 1403. 
1403 Ryegård gik i arv til hans broder hr. Anders Jacobsen Lunge med 2/3 og rned 1/3 af gården til bans søster Regitze Jakobsdatter Lunge, gift med hr. Anders Nielsen Panter til Asdal og Knivholt (død senest 1406). Denne trediedel erhvervede hr. Anders Jakobsen Lunge ved køb 1403.
1403-1412 Samme år skødede han alle tre dele til sin broder hr. Folmer Jacobsen Lunge (død tidligst 1411), der 1410 nævntes »i Rydhe«. 
1412-1421 Hans datter Sophie Folmersdatter Lunge arvede Ryegård og bragte den - vist efter 1421 - til ægtefællen Claus Serlin, der 1439 skrev sig »i Rydæ«. 
1421-1451 Claus Serlins brodersøn Otte Albretsen Serlin (død tidligst 1455) omtales 1445 i Rye, men har formodentlig kun bestyret gården for Claus Serlins børn. 
1451-1492 Af Claus Serlins børn arvede datteren Sophie Clausdatter Serlin (død senest 1487) gården. Hendes ægtefælle hr. David Arildsen (Quitzow) til Ørup (død senest 1493} skrev sig i Rye 1452-88. Da ægtefællerne ikke havde børn, tilfaldt gården efter deres død David Arildsens søsters sønnesøn. 
1492-1531 Den fjerne slægtning var århusbispen Niels Clausen (der førte et våben, der lignede slægten Skades, men ikke hørte til denne familie. Bispens slægt kaldes Kraus). Formentlig har bispen overladt sin gård i Rye til sin morbroders søn Jens Nielsen (Present), der imidlertid døde ugift, hvorfor Niels Clausen i sit testamente af 1520 testamenterede Ryegård rned by og mølle til sin frænke Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø (død 1528), enke efter rigshofmesteren hr. Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnholm (død 1516). 
1531-1554 Efter biskoppens død 1531 tilfaldt Ryegård hendes datter Mette Rosenkrantz (død 1533) og hendes ægtefælle, den senere rigsmarsk Erik Eriksen Banner til Asdal og Kokkedal. 
1554-1573 Ved hans død tilfaldt godset deres søn Frantz Banner til Kokkedal (død 1575), sorn 1573 afstod gården til kronen. 
1573  Kronen ejede kun gården en kort tid.
1573-1589 Kronen videreskødede Ryegård til Peder Oxes søster og Frantz Banners svigerinde Johanne Oxe. Fra skriftlige kilder ved vi, at Johanne Oxe omkring 1575 flyttede hovedgården væk fra fællesskabet med landsbyen og ca. 1 km. mod vest. Her blev der i tidens stil udgravet en voldgrav omkring en holm, hvorpå hovedbygningerne blev opført. Frantz Banner havde med urette tilholdt sig birkeretten til Ryegårds birk, hvorfor også Johanne Oxe 1586 måtte opgive denne ret. Hun døde senest 1589 ugift. Endnu 1602 klagede broderens, rigshofmester Peder Oxes arvinger over, at bygningerne bl.a. på Ryegård ikke var takserede og var uskiftede mellem dern. 
1589-1619  Gården nedarvedes sikkert til Johan Barnekow til Birkholm og Nielstrup (død 1603), der var en søstersøn af de to Oxer. hans enke Anne Pedersdatter Bille havde også godset, for vi hører 1619 om, at hun havde korn på gården. 
1619-1622  Deres datter Sophie Barnekow til Nielstrup besad den i hvert fald. Hendes ægtefælle Eiler Gyldenstierne til Bidstrup (død ca. 1624) solgte den 1622 for 16.630 rdl. 
1622-1640 Det var svogeren landsdommer Axel Urne til Bækkeskov (død 1626), der købte gården. Dennes enke Birgitte Gyldenstierne (død 1675) videresolgte den 1640. 
1640-1667 Køber var senere rigsråd, viceadmiral og statholder i Norge hr. Niels Trolle (død 1667), der tilkøbte meget gods og generhvervede birkeretten. 1655 ejede hovedgården 32 bøndergårde i sognet. 
1667-1680 Han efterfulgtes som ejer af sønnen, senere oberst Holger Trolle og efter hans død senest 1686 af dennes søn.
1680-1734 Hans søn var senere generaladjudant Christian Trolle (død 1709), og dennes enke Hilleborg Knudsdatter Gyldenstierne til Møllerup (død 1734) drev godset videre, da han døde. 1688 var godset på 36,25 tdr. hartkorn rn. 143,8 tdr. land under plov. 
1734-1735 1735 solgte deres søn jagtjunker Knud Trolle til Møllerup m.v. (død 1760) på egne og to søstres (Ingeborg og Helle Trolles) vegne Ryegårds i alt 389 1/4 tdr. hartkorn på auktion for 28.000 rdl. grov kurant.
1735--1763 Køberen var oversekretær, overhofmester og præsident i højesteret, gehejmeråd Iver Rosenkrantz til Rosenholm (død 1745). Hans enke Charlotte Amalie Skeel ejede derefter Ryegård til sin død 1763,
1763-1802 Den arvedes af sønnen, overkrigssekretær, senere statsminister og gehejmeråd Frederik Christian Rosenkrantz til Rosenholm m.v. (død 1802). Han var gift med Dorte Reedtz til Barritskov. Da de ikke efterlod sig livsarvinger, indsatte han ved testamente af 7/5 1802 sin slægtning gesandt, senere gehejmestatsminister Niels Rosenkrantz til universalarving med pligt til at oprette et stamhus Rosenkrantz af de arvede godser, hvoraf han dog måtte udelukke to. 
1802-1824 Niels Rosenkrantz oprettede da 1804 (kongelig bevilling af 1/6 1804) dette stamhus af godserne Ryegård og Trudsholm på Sjælland samt Barritskov i Jylland, hvorimod de sjællandske godser Egholm og Krabbesholm bortsolgtes; han efterlod sig ved sin død 1824 ingen livsarvinger, og hans enke Varvara (Warinka) Alexandrovna fyrslinde Vjazunskaja (død 1849 på Ryegård) kunne i øvrigt ikke vedgå arv og gæld efter ham. 
1824-1862 Ryegård har siden 1824 været i familien Scheels eje. Stamhuset tilfaldt efter erektionspatentets bestemmelser senere kaptajn i marinen, kammerherre Henrik Jørgen greve Scheel, der beboede Ryegård til sin død 1862. 
1862-1912 Hans søn, senere hofjægermester, kammerherre og medlem af rigsdagen for Roskildekredsen Frederik (Frits) Christian Rosenkrantz greve Scheel overtog stamhuset. Han lod den gamle bindingsværksbygning nedrive og en ny trefløjet hovedbygning opføre. Ved hans død 1912 overgik stamhuset til sønnen.
1912-1917 Sønnen var senere hofjægermester Henrik Jørgen greve Scheel, der døde allerede 1917. 
1917-1962 Den ældste søn, senere hofjægermester, kaptajn Frederik Christian Rosenkrantz Scheel tiltrådte godset. 1913 frasolgtes herregården Barritskov, ligesom stamhuset 31/3 1923som følge af lensloven af 1919 overgik til fri ejendom. Det bestod ved afløsningen af de to herregårde Ryegård og Trudsholm, i alt (1919) ca. 314 tdr. hartkorn, hvoraf fri jord 196 tdr., indtaget til skov ca. 46 tdr., bøndergods ca. 72 tdr., i bankaktier 14.400 kr., i fideikommiskapitaler 2.703.197 kr. årlig, indtægt af bortsolgt gods ca. 733 tdr. byg. Skovarealet udgjorde ca. 812 ha. land. I afgift til staten betaltes ved afløsnlngen 1.063.212 kr., til successorerne hensattes 1.541.539 kr. Fra Ryegård afgaves mod erstatning 1/4 1921 til staten 158,1 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 4 tillægsparceller. 1/4 1926 afgaves yderligere fra Ryegård 29,9 ha, hvoraf opstod 3 husmandsbrug.  
1962-1991  Næste ejer er Niels Henrik Rosenkrantz greve Scheel. 
1991-1998 Han inddrager sønnen som medejer Johan Christian Rosenkrantz greve Scheel.
1998-  Johan Christian Rosenkrantz greve Scheel  er derefter eneejer af godset. Landbrug er ren planteavl (450 hektar). Skovbruget omfatter følgende skove: Ryegaard Dyrehave, Store Indhegning, Garveriskoven, Strandskoven, Lille Indhegning, Ordrup Skov, Holmeskov, Enghaveskov, Torkildstrup (med Trudsholm Dyrehave). Skovbruget på Ryegård dækker 420 hektar eller ca. 40 % af det totale areal.